ENGLE

Jeg ser min pligt i nattens slør

Vi deler blik, og bliver forført

I et moment i tid og sted

Vi tager derhen

Vi bliver til mere, deler hemmelige blikke

Og alle her begynder at svinde

Et kalejdoskop af lys og farver

En hurtig rus

Og hvad end vi bliver til

Er du smeltet med mig

Nu kender jeg dig

Og hvad end verden vil

Er jeg smeltet med dig

Nu kender jeg vejen

Kroppe mødes som bølger mod kyst

Et ekko af lys i mørket tyst

Men når natten falmer og dagen rinder frem

Er vi blot fremmede i en tomhed af larm

Et øjebliks ekstase, en flygtig lykke

Men dybt i vores sjæle fornemmes der en skygge

For i den tomme favn, i det meningsløse skær

Er vi to ensomme sjæle på vej væk fra her

Og hvad end du vil

Er du smeltet med mig

Jeg kender dig

Og hvad end verden vil

Er jeg smeltet med dig

Nu kender jeg vejen